Venter på lysere og varmere tider!

Det har været en smuk, grøn sommer. Men lige nu er store dele af Sjælland snedækket. Billedet er taget 27. december 2021 og er fra Brede Værk, hvor direktørboligen og den oprindelige hovedbygning troner for enden af den symmetrisk anlagte park.

I øvrigt viser Google Maps, vej til nogle af Danmarks fineste vandreoplevelser i samarbejde med Dansk Vandrelaug. Søg på Google Maps efter "vandreområde"

Viser opslag med etiketten Gribskov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gribskov. Vis alle opslag

25 marts, 2021

En lang gå/vandretur i en “bladløs” Gribskov

Mens jeg glæder mig enormt til foråret kommer, tog vi en af de længere ture i en smuk, solbeskinnet, men ikke udsprunget Gribskov. Skoven er Danmarks største “gamle” skov og den fjerdestørste af alle landets skove. 

Overalt i terrænet findes spor af fortiden, såsom jættestuer og forsvundne landsbyer. Vi begyndte turen ved Enghavehus, hvor “Gribskovens Hårde Kerne” - en hyggelig vandreforening fra Hillerød, holder til. Ca. 50 meter herfra mod syd ad Helsingevej ligger “Mor Gribs Hule” - skovens bedst bevarede jættestue og flotteste oldtidsminde. Herfra til grillpladsen ved Gribsø Station - et pittoresk trinbræt midt i skoven.

Tilbage til P-pladsen ved udgangspunktet og over i den anden del af Gribskov med Fruebjerg som var vores mål. Højen er skovens højeste punkt og vejen derop er ret stejl. Til gengæld er udsigten formidabel!

Vi går herfra tilbage til P-pladsen. Undervejs passerer vi fler gange Frederik d. II’s kanal, som påbegyndtes i 1576. Formålet var at lede vandet fra åer, bække og skovsøer i området til Frederiksborg Slotssø. Turen blev på ca. 7,5 km - kan med fordel deles op i 2 eller evt. udvides til ca. 10 km! Se evt. en lignende tur i "Vandretursguiden".

Grillpladsen ved Gribsø Station
Enghavehus - Gribskovens Hårde Kerne













 

Et ægte insekthotel på Fruebjerg

Bakken, Peter Liep’s Hus, Ulvedalene og Kirsten Piil’s kilde

Man ved at efteråret banker på, når  Bakken lukker sine kørende forlystelser. I 2021 var sidste åbningsdag, med rutsjebanen, rodeo-bilerne ...