Venter på lysere og varmere tider!

Det har været en smuk, grøn sommer. Men lige nu er store dele af Sjælland snedækket. Billedet er taget 27. december 2021 og er fra Brede Værk, hvor direktørboligen og den oprindelige hovedbygning troner for enden af den symmetrisk anlagte park.

I øvrigt viser Google Maps, vej til nogle af Danmarks fineste vandreoplevelser i samarbejde med Dansk Vandrelaug. Søg på Google Maps efter "vandreområde"

Viser opslag med etiketten Dyrehaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyrehaven. Vis alle opslag

17 september, 2021

Bakken, Peter Liep’s Hus, Ulvedalene og Kirsten Piil’s kilde

Man ved at efteråret banker på, når Bakken lukker sine kørende forlystelser. I 2021 var sidste åbningsdag, med rutsjebanen, rodeo-bilerne og de andre mere eller mindre skrækindjagende forlystelser, søndag d. 12. september. 
Jeg plejer at gå en tur omkring Bakken, når der ikke er de sædvanlige gæster - blot nysgerrige “lokale” og teltholdere, som går og nusser, maler og små-reparerer, inden næste sæson. Nu om dage er der flere sæsoner på et år: "Sommer" - "Efterår" og "Jul" hedder de.
Dog holder flere af Bakkens større spisesteder og barer åbent, også udenfor sæsonen. 
På grund af Corona-pandemien er det dog ikke tilfældet for tiden!


Til venstre lidt af Korsbæks "Postgården" og
Derby Spillet - en af de rigtig gamle forlystelser.
 
Billederne her er taget en lun sommeraften, under Coronanedlukning
og efter lukketid. Det var både vanvittig smukt og temmelig mærkeligt!

Oscars legendariske bøf bar















Min tur var på ca. 4,5 kilometer. Jeg satte cyklen ved Røde Port, lige ved Bakkens store parkeringplads. Alternativt kan man tage tog til Klampenborg og gå derfra eller måske tage bilen - udenfor sæson er det nemlig muligt at parkere ved Røde Port. 

20 marts, 2021

Smuk gåtur: Springforbi, Strandmøllen, Eremitageslottet, Magasindammen og Hvidtjørnesletten.

Dyrehaven har næsten alt, når man er ude og gå tur. Skov, bakker, sletter, vilde dyr, Slot og Mølleåen. På denne tur oplevede vi det hele…
Vi gik fra den store P-plads ved Springforbivej - overfor Jægersborg Strandhave.
Første del af turen går vi på gang/cykel-stien langs Kystbanen. Passerer Mølleåens udløb ved Strandmøllen. Efter ca. 1 km. går vi ad Strandmøllevej under banen og ind i Dyrehaven.
Her er en stor shelterplads, med 7 shelters - 5 af dem splinternye. Nogle til få overnattende og et enkelt til større grupper på omkring 15 personer. Læs mere her: Strandmølle lejrplads
Vi fortsætter ad Svenskevej mod Raadvad. Efter endnu 1 km. svinger vi til venstre over Mølleåen, forbi et af de stor foderhuse og videre gennem Københavns Golfklubs fantastiske golfbane op til Eremitageslottet. 
Herfra går vi forbi Magasindammen, ned over den østlige del af Eremitagesletten. Lige inden vi forlader Dyrehaven gennem en af de karakteristiske røde porte, passerer vi Hvidtjørnesletten.

Magasinhuset
Eremitagesletten - mod Øresund

15 marts, 2021

Tårbæk - Dyrehaven - Cottageparken - Tårbæk Havn


Hyggelig gåtur i og omkring Taarbæk.
Vi gik fra Taarbæk Kirke ind i Dyrehaven. Forbi den gamle skovridergård, Boveskovgård, hvor skovrideren bor og Naturstyrelsen i hovedstaden holder til. Videre parallelt med Chauseen, som er en af de store "hovedveje" i Dyrehaven. Her ser man nogle af de smukkeste, gamle ege. Vi går ud ad Klampenborg Port, passerer "Den Gule Cottage", videre over Staunings Plæne til Bellevue Strandpark. Herfra over Taarbæk Strandvej til selve Cottageparken, hvor "Den Røde Cottage" ligger. Hyggeligt, parkområde bag selve Taarbæk. Vi slutter turen i havnen, med skolen, der troner over indsejlingen og Øresund. I alt ca. 4½ km
Staunings Plæne og Bellevue
En af de gamle ege...













Den Røde Cottage
Taarbæk Havn og skole

11 marts, 2021

Ulvedalene - lille gåtur!

Tag en tur til Ulvedalene. De tre mest kendte bakker er Djævlebakken, Teaterbakken, Kamelryggen og Svineryggen. Tilsammen danner de rammen om Det kongelige Teaters udendørs forestillinger om sommeren.

Djævlebakken er den højeste bakke i Dyrehaven - den hæver sig i 30 meters højde over dalbunden. Den har siden gammel tid levet op til sit navn gennem mange vintre, når kælke- og skiglade/gale, udfordrede skæbnen her. Det medførte adskillige brækkede lemmer og bødende kropsdele, når det - ret ofte - gik galt!
Lige ved siden af ligger Teaterbakken, som lige nu er ved at blive rigget til med tilskuertribuner og scenografi til 2021's forestilling Hobitten, som Det kongelige Teater regner med at gennemføre fra d. 21. maj til d. 26. juni.
Vores tur var rimelig kort, ca. 4 km - du kan nemt forlænge den med et smut - langs Galopbanen - til Bakken! 

Vores tur startede ved Kongekilde
Ulvedalene forude!


Tribunerne på Teaterbakken
Undskyld!

Bakken, Peter Liep’s Hus, Ulvedalene og Kirsten Piil’s kilde

Man ved at efteråret banker på, når  Bakken lukker sine kørende forlystelser. I 2021 var sidste åbningsdag, med rutsjebanen, rodeo-bilerne ...